0

Videnskab.dk – Forskerens favorit: Sådan kan matematik anvendes i virkeligheden

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Forskning i matematik får ofte skyld for at være verdensfjernt og teoretisk og en masse tal, som almindelige mennesker hverken forstår eller kan bruge i hverdagen.Men den fordom ligger langt fra virkeligheden for disse forskere, som lægger al deres hjerteblod i arbejdet for at gøre verden til et bedre, lettere eller bare sjovere sted. I ‘Forskerens favorit’ kommer du en tur med bag kulissen, hvor ForskerZonen tager dig på besøg hos nogle af landets førende forskere, som fortæller om det, der betyder mest for dem i deres forskning.Forskerens favoritI ‘Forskerens favorit’, kan du se med, når forskellige forskere viser og” Læs mere på: Videnskab.dk – Forskerens favorit: Sådan kan matematik anvendes i virkeligheden

0

Videnskab.dk – Den effektive algoritme

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “»Der er en ensomhed i det guld.Nattens måneer ikke den måne som Adam så.De mange århundredersnattevågenhar fyldt hendemed gammel sorg.Se på hende.Hun er dit spejl.«J.L. Borges, ‘Månen – for Marma Kodama’ i Fireogtyve Samtaler, oversat af Peter PoulsenHistorien kortVi tænker ikke over det, men algoritmer er en fast bestanddel af vores liv.Faktisk har algoritmen 1200 år på bagen – efter den arabiske matematiker Abu Al-Khwarizmi formulerede begrebet.Softwaren i din telefon, din computer og satellitsystemer er styret af algoritmer, og uden dem var vi ilde stedt.Månens blanke forside har lyst på nattehimlen, længe før der var mennesker til. Månens bagside havde” Læs mere på: Videnskab.dk – Den effektive algoritme

0

Videnskab.dk – Dansk professor på MIT: Matematik kan bruges til (næsten) alt

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Alt i naturen kan sættes på formel, hvis bare man er dygtig nok. Om det så er, hvordan sæbe flyder ned over en ståltråd, hvordan en skovbrand breder sig, eller hvordan holdninger bliver delt af mennesker, kan det blive beskrevet i en matematisk model – for eksempel en differentialligning. Diffentialligninger er vanvittigt svære at definere kort og præcist for en udenforstående. Man kan sammenligne den med en normal ligning, som du kender fra folkeskolen – for eksempel ‘X = 2+4’. Den beskriver et endeligt og fast resultat, som i dette tilfælde er 6. En diffentialligning beskriver derimod en udvikling fra en tilstand” Læs mere på: Videnskab.dk – Dansk professor på MIT: Matematik kan bruges til (næsten) alt

0

Om APA og citater

Når man skal citere fra fx en bog, interview, rapport eller andet i sin opgave, så gøres det på følgende måde, når man skriver i APA. Husk, at ved direkte citater skal sidetallet på kilden altid angives. Citater med færre end 40 ord Her skrives direkte i teksten ved at omslutte citatet med anførelsestegn “”. Kilden refereres i parentes umiddelbart efter citatet. Punktum placeres efter parentesen med referencen. Eksempel Derved får man særlig mulighed for at analysere, hvilken betydning “konteksten spiller for menneskers handlinger og holdninger, og dermed bliver en dyberegående forståelse af det udforskede fænomen muliggjort“ .   Citater med flere end 40 ord Her laves linjeskift og indrykning (fra venstre) i teksten. Anførselstegn udelades. Punktum placeres inden parentesen med referencen. Eksempel Svend Brinkmann skriver om motivation, at I psykologien… Continue Reading

0

Videnskab.dk – Pas på disse faldgruber, når du læser statistik

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Har du også prøvet den ene dag at støde på en nyhed om, at kartofler er sunde, og den anden dag en om, at de er usunde? Data og Tal Læs mere om, hvordan du analyserer statistik, meningsmålinger, tal og grafer på Videnskab.dk’s tema-site om ‘Data og Tal’. Her finder du et stort og bredt udvalg af artikler om brugen af data i nyheder. Materialet er velegnet til undervisningsbrug i gymnasiet og på øvrige videregående ungdomsuddannelser. Måske er den ene historie forkert, men måske er der bare målt ud fra forskellige parametre: Den ene historie kan” Læs mere på: Videnskab.dk – Pas på disse faldgruber, når du læser statistik

0

It’s the final countdown

En 80’er-kitch titel på, hvad man netop kan kalde for den afsluttende nedtælling, nu hvor jeg netop har bestået det sidste valgfag ‘Online Learning i Professionsuddannelser“. Det skulle afleveres som video. Det var en svær men meget lærerig øvelse. Derudover gik det også godt med efterårets kernemoduler. Alt på nær mastermodulet er således afsluttet nu. Dermed bliver det nu muligt at koncentrere mig 100% om masteropgaven. Det bliver godt. Jeg skriver den sammen med Steen Juhl Møller. Forårets opgaver i forhold til MIL bliver derfor: Masteropgave, masteropgave, masteropgave og … masteropgave. Et vejledende indlæg omkring, hvordan man kan anvende Zotero, når man skal skrive opgave. Et afsluttende indlæg omkring det at tage en master. Diverse andre ting (heriblandt en anmeldelse af en god online tjeneste, som man kan anvende, når man skriver… Continue Reading

0

Videnskab.dk – Hvordan tæller man store menneskemængder?

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “»Hvor mange var der til festen i lørdags?« bliver du spurgt en mandag morgen. »Tja, nok en 30-40 stykker,« svarer du. I det lag. Men hvis du i stedet blev spurgt: »Hvor mange var der til demonstrationen i lørdags?«, er det straks værre. Vores hjernes evne til at overskue antallet af individer i en given mængde rækker nemlig fint til en fødselsdagsfest, men det begynder at knibe, når folkemængden overstiger, hvad vi umiddelbart kan se omkring os. Så hvordan tæller man egentlig store folkemængder? Spørg Videnskaben har grebet” Læs mere på: Videnskab.dk – Hvordan tæller man store menneskemængder?

0

Videnskab.dk – Hvorfor får jeg altid mandlen?

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “»Yaah, jeg fik mandlen!!« Den heldige kartoffel flyver triumferende op fra sin stol og hiver et styks halvgennemtygget mandel ud af sin risalamande-fyldte mund, mens lyset automatisk slukkes i øjnene på alle de andre, der sidder bænket rundt om det smukt dekorerede julebord. De har fået en lang næse og må væbne sig med tålmodighed endnu et år, før de får en ny chance for gevinst. Lykken kommer som regel til dem, der venter, men det gælder tilsyneladende kun i nogle hjem. Stakkels dem, der f.eks. holder jul sammen med vores heldige læser Martin Nielsen, der kan bryste sig af” Læs mere på: Videnskab.dk – Hvorfor får jeg altid mandlen?

0

Videnskab.dk – Dansk supercomputer løser 10 milliarder års hovedregning

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Sidste år meddelte et stolt forskerhold fra University of Texas i Austin, at det var lykkedes at løse et matematisk problem, der har spøgt i miljøet i mere end 30 år. Regnestykket var løst på deres supercomputer Stampede, men forskerne kunne ikke efterregne resultatet, fordi regnestykket var så stort. Men det er nu lykkedes for forskere på SDU ved hjælp af deres egen supercomputer. Det skriver sdu.dk. »Det er det største matematiske bevis nogensinde, og at verificere så stort et bevis kræver en ekstremt stor indsats. Det ville kræve 10 milliarder års koncentreret læsning at gå det igennem for” Læs mere på: Videnskab.dk – Dansk supercomputer løser 10 milliarder års hovedregning

0

Videnskab.dk – Forskere afliver teori om, at matematikevner er medfødte

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Det er en kendt og bredt accepteret teori, at nogle mennesker er født med matematiske evner og en forforståelse af tal. Den teori bliver nu udfordret. Forskere fra University of Ontario, Canada, og Ben-Gurion University of Negev, Israel, argumenterer for, at forståelsen af forholdet mellem størrelse og antal er vigtigt for at udvikle bedre matematiske evner. Det skriver sciencedaily.com. Andre teorier peger på, at det er evnen til at aflæse tætheden af to grupper af f.eks. æbler eller det totale areal for to pizzabakker, der er endnu mere basal end det at kunne aflæse et specifikt antal. Men forskerne bag” Læs mere på: Videnskab.dk – Forskere afliver teori om, at matematikevner er medfødte