1

Inception og blogging

Formålet er overordnet at opnå erfaring med at anvende bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj samt at følge andres blog, kommentere og få indsigt i medstuderende arbejdspraksis.

Helt banalt kan det skrives som, at det både går ud på at skrive og at læse – reflekteret, hvilket falder meget godt i tråd med Stephen Downes ord i artiklen Educational Blogging , hvor han skriver:

Despite obvious appearances, blogging isn’t really about writing at all; that’s just the end point of the process, the outcome that occurs more or less naturally if everything else has been done right.

… blogging is about, first, reading. But more important, it is about reading what is of interest to you: your culture, your community, your ideas. And it is about engaging with the content and with the authors of what you have read—reflecting, criticizing, questioning, reacting.

 

I følge Stephen Downes er en blog både personlig og reflekteret. Den adskiller sig fra den personlige dagbog, som også er opdateret ofte og tidsstemplet, ved endvidere at inddrage hypertekst. Han karakteriserer en blog i sin simpleste form som værende personlig publicering, som bliver til endnu mere, når den inddrages i undervisningssammenhæng. 

I artiklen beskriver Henry Farrell samtidig en slags udviklingstrin i den måde, som lærere udvikler deres brug af blogs på i undervisningen. De 5 trin går kort sagt fra statisk informationsside fra/for læreren til et dynamisk og elevinddragende bloggingværktøj.

Downes begrunder bloggens attraktivitet og store udbredelse i uddannelser og på internettet generelt ved, at det er meget let at blogge.  En titel og et tekstfelt er i princippet nok.

Det er dog ikke uden dilemmaer, at elever blogger i forbindelse med undervisning.

 

It seems clear that although blogging can and does have a significant and worthwhile educational impact, this impact does not come automatically and does not come without risks.

 

Den personlige måde at skrive på kan være en udfordring, hvis rammerne (lærerne/skolen/systemet) forventer noget andet. Man kunne forklare bloggen, som værende en delmængde af systemets, skolens, lærerens og elevernes rammer/regler/forståelse/krav. Systemet, lærerne eller skolen kan have en forståelse af, hvordan og hvad der skal formidles på en blog, som ikke stemmer overens med elevernes.

 

Blogging is something defined by format and process, not by content.

 

Det er netop det, jeg synes er interessant. At blogging i sin natur bygger på deling, egeninteresse og aktiv deltagelse, mens der i forbindelse med uddannelse er fare for, at uddannelserne alene vurderer på indholdet. En udfordring, som også belyses af Will Richardson i artiklen .

Jeg tænker, at eleverne, lærerne og skolen bør arbejde på at finde en fælles forståelse af bloggen/blogging. At finde delmængden. Målet bør derfor både være at stille opgaven, så det giver mening for eleverne overhovedet at skrive og samtidig lade vurderingen gå på processen og formatet, ikke på indholdet.

Det bringer mig således til en forklaring på billedet og indlæggets titel. Problemstillingen fik mig nemlig til at tænke på filmen Inception med skuespilleren Leonardo Decaprio. Hvis filmens handling koges ned, så kan man sige, at den går ud på, at nogle personer i filmen arbejder på gennem små ændringer udført i en persons drømme at ændre en denne persons valg i virkeligheden. Det handler om at give personen en idé, om at noget er en god idé, men uden at personen opdager, at idéen om man så må sige er “plantet”/tvunget.

 

As many writers have noted, writing a weblog appears in the first instance to be a form of publishing, but as time goes by, blogging resembles more and more a conversation. And for a conversation to be successful, it must be given a purpose and it must remain, for the most part, unconstrained.

 

Det er jo interessant! For hvordan initierer/faciliterer jeg, at eleverne (mine kursister) finder mening i at blogge, i at engagere sig i dialogen og/eller læse blogs? Og samtidig tvangsfri/utvungen (unconstrained)?

Måske starter det et helt andet sted. Ikke med opgaven, men måden at undervise på. Lad undervisningsformen lægge op til at eleverne skal opsøge viden selv. Vi skal bringe life into learning. 

 

Stephen Downes

I nedenstående video fortæller Stephen Downes om blogging. Det er desværre en meget dårlig lyd.

 

I nedenstående video fortæller Stephen Downes om MOOC’s og om at gå bort fra designede læringsforløb og over til “selforganized learning”. “Learning is not done for us, but something that we do”.

 

 

 

Litteratur

Downes, S. (2004). Educational Blogging. EDUCAUSE Review, 39(5), 14–26. https://net.educause.edu/ir/library/pdf/ERM0450.pdf

 

Troels Gannerup Christensen

Jeg er ansat som lektor hos Læreruddannelsen i Jelling, hvor jeg underviser i matematik, specialiseringsmodulet teknologiforståelse, praktik m.m. Jeg har tidligere været ansat som pædagogisk konsulent i matematik og tysk hos UCL ved Center for Undervisningsmidler (CFU) i Vejle og lærer i udskolingen (7.-9. klasse) på Lyshøjskolen i Kolding. Jeg er ejer af og driver bl.a. hjemmesiderne www.lærklokken.dk og www.iundervisning.dk, ggbkursus.dk og er tidligere fagredaktør på matematik på emu.dk. Jeg går ind for, at læring skal være let tilgængelig og i størst mulig omfang gratis at benytte.

Leave a Reply

1 Kommentér
Newest
Oldest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] skrevet om Downes tanker vedrørende blogging i ariklen Educational Blogging i indlægget Inception og blogging. Det er nogle af de tanker, som jeg tænker igen gør sig gældende her, men også elementer […]