Du skal vælge et par af videns- og færdighedsmål fra Forenklede Fælles Mål for mellemtrin eller udskoling. Målene skal vælges blandt målene for kompetencer, og de mål for tal og algebra, som berører ligninger, variable eller funktioner.
- Du skal opstille et læringsmål, som leder frem mod opfyldelse af dit valgte færdigheds- og vidensmål.
- Du skal finde på en aktivitet, som kan hjælpe elever med at opfylde læringsmålet.
- Du skal pege på hvilke tegn der kan være på, at en elev er på vej mod at opfylde læringsmålet – meget gerne på to eller tre niveauer.
- Du skal finde på en aktivitet, som kan udfordre de dygtige elevers opfyldelse af læringsmålet.
Jeres læringsmålindlæg
Eksempel
Problembehandling 7. – 9. klassetrin
Færdighedsmål
Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser
Vidensmål
Eleven har viden om elementer i problemløsningsprocesser
Læringsmål
Eleverne kan give forslag til, hvilke strategier de kan bruge i forbindelse med løsning af et givent matematisk problem.
Aktivitet
Eleverne skal bestemme koordinaterne til skæringspunktet for to konkrete linjer, som er givet ved ligninger på formen y = a·x + b.
Tegn på læring
Niveau 1
Eleven giver forslag til, hvordan han/hun kan komme i gang med opgaven.
Niveau 2
Eleven giver flere forslag til, hvordan han/hun kan komme i gang med opgaven og kan referere til strategier, som har været hensigtsmæssige i forbindelse med lignende opgaver.
Niveau 3
Eleven vurderer forskellige strategier i forhold til den konkrete opgave. Fx ”I denne her sammenhæng er det ikke smart at bruge en strategi, hvor vi opstiller en ligning, fordi…”
Udfordringsopgave
Eleverne skal undersøge hvilke betingelser der skal til, for at man kan være sikker på om to linjer skærer hinanden.