Geometri – Uge 5 – Januar/Februar – Dag 1 og 2

Hermed programmet for uge 4. Vi arbejder hovedsageligt med kapitel 3 om “Undersøgelse af rumlige figurer” i denne uge.

DAG 1

Program

  1. Praktik – grupper og kompetenceprøven – nye grupper
  2. Afsluttende feedback og feedforward på modulprøven samt afslutning af opgaven fra sidste gang.
    1. Gå i gang med at læse kapitel 3.
  3. Lokale B208 kl. 12.30 i morgen vedrørende praktikken.
  4. Arbejde med kapitel 3 og papir.

Dag 2

Program

  1. Opsamling vedr. praktik – grupper, opgaven og eksamen
  2. Kapitel 4
  3. Videoøvelse
  4. Fortsættelse af opgaverne i bogen.
  5. Afsluttende arbejde med praktikken.

Hjælp til kapitel 3

Rumlige figurer – Genopdagelse af platoniske legemer

Ved et polyeder forstår man overfladen på et rumligt legeme, der er afgrænset af et endeligt antal plane polygoner. Disse polygoner kaldes polyederets sideflader. De linjestykker, der begrænser sidefladerne, kaldes polyederets kanter, og kanternes endepunkter kaldes polyederets hjørnespidser.

Eller sagt på en anden måde:

  • Et polygon er oversat en mangekant eller en flerkant.
  • Et polyeder består således af flere polygoner.
  • Ved et regulært polyeder er sidefladerne kongruente regulære polygoner og alle hjørner er ens.

Øvelse 1

1)

I regulære polygoner er alle sider lige lange og alle vinkler er lige store.

 

2)

Afprøv evt. ved at lave Tetraede.

3)

I kan tage udgangspunkt i disse, men også lave jeres egne. Ikke alle herunder er nødvendivis regulære polyeder.

5-sidet pyramide 6 sidet terning 12 sidet terning – med tal 12 sidet terning – uden tal Kasse-Højhus Oktaede Tetraede 4-sidet pyramide

Prøv i Geogebra at vise 3D Grafik.

  • Tetraeder[ <Punkt>, <Punkt> ]  (Prøv fx at skrive “Tetraeder[(0,0), (3,0) ]” i inputfeltet.)
  • Kube[ <Punkt>, <Punkt> ]   (Det er hexaeden)
  • Oktaeder[ <Punkt>, <Punkt> ]
  • Dodekaeder[ <Punkt>, <Punkt> ]
  • Ikosaeder[ <Punkt>, <Punkt> ]

Se evt. filmen nedenfor.

4)

Undersøg først. I kan fx anvende Geogebra. Markér teksten i parentesen ( Ja, han har ret ).

5)

Tetraede (4) 6 sidet terning(6 – hexaede) Oktaede (8) 12 sidet terning – uden tal (12 dodakaede)

 

Eulers polyedersætning

Undersøgelse 1

 

Undersøgelse 2

Descartes’ spidsheder

Undersøgelse 3

Vær opmærksom på, at defekten = 360 – vinkelsummen.

De skelner mellem defekten i toppen/spidsen af pyramiden og defekten i hjørnerne af pyramiden. Når spidsen af pyramiden bliver meget spids, så er vinkelsummen i spidsen meget lille (næsten 0). Dermed bliver defekten = 360 – 0 = 360. I hjørnerne er der 3 vinkler, som nærmer sig 90 grader. Dvs. vinkelsummen bliver 3 * 90 = 270. Defekten i hjørnerne bliver derfor = 360 – 270 = 90, når vinkelspidsen i pyramiden bliver meget spids (og dens defekt bliver = 360 ).

Pyramid
Trekantvinkel i toppen 20 60 70 90
Vinkelsum 80 240 280 360
Defekt 280 120 80 0
Intuitiv oplevelse af spidshed Meget spids

Undersøgelse 4

Se evt.

https://no.wikipedia.org/wiki/Arkimedisk_legeme

Navn Gjennomsiktig Figur Flat Overflater Kanter Hjørner
Avstumpet tetraeder (3,6,6) Truncated tetrahedron
(animasjon)
Truncated tetrahedron.png Truncated tetrahedron flat.svg 8 trekanter
heksagoner
18 12
Kuboktaeder (3,4,3,4) Cuboctahedron
(animasjon)
Cuboctahedron.png Cuboctahedron flat.svg 14 trekanter
kvadrater
24 12
Avstumpet kube (3,8,8) Truncated hexahedron
(animasjon)
Truncated hexahedron.png Truncated hexahedron flat.svg 14 trekanter
oktogoner
36 24
Avstumpet oktaeder (4,6,6) Truncated octahedron
(animasjon)
Truncated octahedron.png Truncated octahedron flat.png 14 kvadrater
heksagoner
36 24
Rombkuboktaeder (3,4,4,4) Rhombicuboctahedron
(animasjon)
Small rhombicuboctahedron.png Rhombicuboctahedron flat.png 26 trekanter
18 kvadrater
48 24
Avstumpet kuboktaeder (4,6,8) Truncated cuboctahedron
(animasjon)
Great rhombicuboctahedron.png Truncated cuboctahedron flat.svg 26 12 kvadrater
heksagoner
oktogoner
72 48
Sløv kube (3,3,3,3,4) Snub hexahedron (Ccw)
(animasjon)
Snub hexahedron.png Snub cube flat.svg 38 32 trekanter
kvadrater
60 24
Ikosidodekaeder (3,5,3,5) Icosidodecahedron
(animasjon)
Icosidodecahedron.png Icosidodecahedron flat.svg 32 20 trekanter
12 pentagoner
60 30
Avstumpet dodekaeder (3,10,10) Truncated dodecahedron
(animasjon)
Truncated dodecahedron.png Truncated dodecahedron flat.png 32 20 trekanter
12 dekagoner
90 60
Avstumpet ikosaeder (5,6,6) Truncated icosahedron
(animasjon)
Truncated icosahedron.png Truncated icosahedron flat.svg 32 12 pentagoner
20 heksagoner
90 60
Rombikosidodekaeder (3,4,5,4) Rhombicosidodecahedron
(animasjon)
Small rhombicosidodecahedron.png Rhombicosidodecahedron flat.svg 62 20 trekanter
30 kvadrater
12 pentagoner
120 60
Avstumpet ikosidodekaeder (4,6,10) Truncated icosidodecahedron
(animasjon)
Great rhombicosidodecahedron.png Truncated icosidodecahedron flat.svg 62 30 kvadrater
20 heksagoner
12 dekagoner
180 120
Sløvt dodekaeder (3,3,3,3,5) Snub dodecahedron (Ccw)
(animasjon)
Snub dodecahedron ccw.png Snub dodecahedron flat.svg 92 80 trekanter
12 pentagoner
150 60

Til slutt kan pseudorombkuboktaederet per defenisjon både reknes og ikke reknes som et arkimedisk legeme:

Navn Gjennomsiktig Figur Flat Overflater Kanter Hjørner
Pseudorombkuboktaeder Elongated square gyrobicupola.png Pseudorhombicuboctahedron.png Johnson solid 37 net.png 26 trekanter
18 kvadrater
48 24

Undersøgelse 5

tavlebog.dk

 

Hjælp til kapitel 4

Øvelse 1

 

Øvelse 2

1)

Vi antager, at l er parallel med m, og m er parallel med n. Vi skal vise, at l er parallel med n. Det gør vi med et indirekte bevis.
Vi antager, at l skærer n i et punkt P. Gennem punktet P har vi nu ifølge det forudsatte to linjer, der er parallelle med m, men ifølge aksiom 3 kan der igennem punktet P kun trækkes en linje parallel med m. Altså er l lig med n. Vi har hermed vist, at enten er l parallel med n eller også er l lig med n, og så er de også parallelle (definition 3).

2)

Det er ikke noget bevis inden for den Euklidiske ramme, fordi det ikke bygger på definitioner, aksiomer og sætninger, vi allerede har vist, men derimod bygger på noget, vi af anden vej ved om parallelle linjer.

Øvelse 3

Formlen kan findes ved at dele n-kanten op i (n−2) trekanter. Man får vinkelsummen (n−2)⋅180°.

Øvelse 4

1)

∠C og nabovinklen z udgør tilsammen to rette. Vi ved også, at ∠A+∠B+∠C også er to rette. Vi har altså i kort notation: z + C = A + B + C. Ifølge den 3. almene lov må vi gerne trække det samme fra på hver side, og vi ender med z = A + B, hvilket skulle bevises.

2)

Det er ikke nok oplysninger til at bestemme alle tre vinkler.

3)

Oplysningerne giver tre ligninger: B + C = 100; A + C = 150 og A + B = 90. Løses disse ligninger fås A = 70, B = 20 og C = 80. Men det kan ikke lade sig gøre. Den samlede vinkelsum bliver kun 170. Trekanten eksisterer altså ikke.

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments