Læremiddelanalyse – Analyse af selvvalgt materiale

Tilbage til læremiddelanalysen

Hvad

I skal overordnet

  1. vælge en lærebog til mellemtrinnet eller udskolingen,
  2. planlægge et kortere undervisningsforløb med afsæt i lærebogen.

I kan evt. benytte følgende skabelon til planlægning af forløb.

Kompetencemål

Kompetencemålene skal findes under Færdigheds- og vidensområderne i de Forenklede Fælles Måls stofområder “Tal og algebra” og “Matematiske kompetencer” for det trin (mellemtrin/udskoling) lærebogen henvender sig til.

Læringsmål og Tegn på læring

Ud fra Forenklede Fælles Mål skal I:

  1. udvælge færdigheds- og vidensmål, som I skal konkretisere til mere detaljerede læringsmål for forløbet.
  2. i tilknytning til læringsmålene skal I formulere tegn på læring.

I kan evt. benytte følgende dokument til at lave læringsmål i matematik.

Læremiddelanalyse af lærebog

  1. Når I har lagt jer fast på målene, skal I analysere jeres valgte lærebog for, hvorledes den lægger op til, at man kan arbejde med det valgte.
  2. I skal ende med at beskrive en række aktiviteter, som I mener, vil lede eleverne frem mod de mål, I har sat – og det er jo langt fra sikkert, at de aktiviteter kan hentes ubearbejdede fra jeres valgte bog. Her skal I bringe jeres viden fra arbejdet med læremiddelanalyse i spil.

I kan fx komme omkring

  • Repræsentationer i indholdet.
  • Analyse af fagligt indhold, tilgængelighed, differentieringsmuligheder…
  • Nødvendig redidaktisering for at materialet kan leve op til jeres mål for forløbet.
  • Muligheder for inddragelse af it – eventuel redidaktisering for at få it inddraget.

Produkt

Jeres arbejde i del 3 skal til sidst resultere i

  • en “visuel guide” til et fagteam, om hvordan man griber en læremiddelanalyse an.
    Guiden skal indeholde kommenterede eksempler fra jeres analyse.
  • at det ikke bliver et skriftligt produkt, men et “dynamisk” produkt.

I kan fx lave

  • en videoproduktion (fx youtube, sceencast-o-matic, mail.vu, via mobil …),
  • en infografik (fx easel.ly, sway.com …)
  • en tegnefilm (med fx pixton.com …),
  • en iPad-produktion (fx Explain Everything …) eller
  • en hjemmeside  (wordpress, blogger, Google sites …), hvor I kombinerer forskellige medier.

Hvilke

Der er mange lærebøger til matematik. Nedenfor er således blot et udvalg:

  • Format
  • Faktor
  • Matematiktak
  • Kontext/Kontext+
  • Kolorit
  • Multi
  • Matematrix
  • Sigma

 

Litteratur