Herunder finder I en række spørgsmål, som man kan stille eleverne i slutningen af en lektion. De kunne aflevere en “post it”-seddel, samle det i en mappe eller indtale det på fx clyp.it.
- Skriv 2 ting, som du har lært i dag.
- Forestil dig, at din ven var fraværende i dag, og han/hun skulle have forklaret, hvad der skulle læres i undervisningen i dag. Hvad ville du sige?
- Skriv et spørgsmål, som du har til dagens lektion.
- Skriv en ting, som jeg kan gøre for at hjælpe dig.
- Hvad har været det sværeste i dette kapitel/i dag?
- Hvad skal du forberede dig på inden den kommende prøve/test?
- Hvad skal jeg kigge på/bedømme i morgen?
- Hvad er det vigtigste, der skulle læres i dag?
- Hvordan gik dagens quiz/test/prøve, og hvad kan du gøre bedre næste gang?
- Hvis du skulle lave en quiz til det, som skulle læres i dag, hvilke 2 quizspørgsmål ville du så skrive?