0

Opsamlende tanker om bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj

Jeg har med blogindlæggene Fokus, Et kommunalt it-projekt – Del 1, Et kommunalt it-projekt – Del 2, 5 steder på nettet, som får dig i gang med at blogge og Et kommunalt it-projekt – Del 3 valgt at tage udgangspunkt i opstartsvanskelighederne i et kommunalt it-projekt, hvor dialogen i bloggen netop skulle anvendes som læringsredskab jf. Dohn og Johnsen  med formålet “Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge” .

Dette projekt afspejler overordnet i virkeligheden meget godt en række af de udfordringer, som jeg oplever i min arbejdspraksis. Der bør reflekteres over, hvordan dialogen på bloggen igangsættes, hvordan der evalueres og hvilket formål den skal have. Noget, som jeg, når jeg ser tilbage, måske ikke selv har haft nok fokus på. Overvejelserne, som beskrevet i indlægget Et kommunalt it-projekt – Del 3, er i hvert fald noget, som jeg tager med mig fremadrettet. For ud over det kommunale it-projekt, så har jeg også haft lignende projekter (fx demonstrationsskoleprojektet), hvor jeg har sat lærere i gang med at anvende bloggen via blogger.com og kidblog.org. Det er gået fint, men det har klart været med et fokus på at undervise lærerne på det it-tekniske plan. Desuden har det været med bloggen som fælles videnopbygning for øje, at lærerne har igangsat blogging i undervisningen. Eleverne har leveret deres produkter til læreren via egne blogs. I følge Dohn og Johnsen er bloggen mindre velegnet til netop denne informations- og videndeling og fælles vidensopbygning . Ikke sagt, at bloggen ikke kan bruges til dette. Men hvad er det så bloggen kan?

Hvad kan bloggen?

Bloggen er velegnet til diskussion, erfaringsudveksling og personlig stillingtagen . Det vil falde de fleste lærende mere naturligt at bruge  bloggen til dette.

I indlægget Et kommunalt it-projekt – Del 3 kan jeg godt lide tanken om at stilladsere de lærendes indgang til arbejdet med bloggen vha. videoer, idet det kan være med til at afklare/afdække deres “indgangsforventning.

Den nedenstående video er en visualisering af, hvordan en stilladsering evt. kunne se ud, når lærere indføres i, hvordan bloggen kunne bruges som læringsredskab i undervisningen som refleksions- og formidlingsværktøj. Se mere i indlægget ‘Et kommunalt it-projekt – Del 3‘.

Form og funktion

I det gamle Grækenland var der ligefrem en formel for skønhed/æstetik, nemlig det gyldne forhold. Hvis man byggede efter dette forhold, så var det æstetisk og skønt. Hvor ville det have været dejlig nemt, hvis vi kunne overføre den tanke til, når vi snakker om layoutet på bloggen, men sådan er det desværre ikke. For mig er det således vigtigt at se på, hvilken platform man vælger at blogge på. Det letter fx arbejdet med layoutet, at der er mulighed for at vælge mellem såkaldte templates. Jeg har i indlægget ‘5 steder på nettet, som får dig i gang med at blogge‘ valgt at se på dette.

Jeg har forsøgt at anvende nogle aktive værktøjer på bloggen, såsom RSS-feeds, delings- og like-knapper, kommentarfelt og CTA (Call to action)  m.m.. Netop for at skabe mere liv og dynamik på bloggen. Jeg kan fra statistikken se, at alle er blevet brugt. Det er dog ikke altid, at mine spørgsmål til læseren har virket, men nogle gange har de. Jeg har også anvendt passive værktøjer, såsom en blogroll i bunden af bloggen, emneord(tags) m.m.

MIL-bloggen

Når jeg ser på Kernemodul 1 og vores brug af bloggen her, som jo på mange måder er en sammensmeltning af tankerne bag litteraturlisten, så oplever jeg, at “blogging is about, first, reading.”, og at jeg engagerer mig “with the content and with the authors of what you have read—reflecting, criticizing, questioning, reacting.” .

Det betyder i praksis, at jeg læser og forholder mig kritisk og reflekterende til kommentarerne og de andre deltageres  indhold og bliver inspireret af deres tanker, når jeg skriver nyt indhold på min blog, om end jeg også kan se, at jeg sorterer i mængden af information, for at kunne bevare overblikket.

Det betyder også, at jeg vender og drejer mine formuleringer, fordi mine refleksioner ligger offentligt tilgængelig. Åbenheden kan være er en udfordring, som kan få “de lærende til at føle sig udstillet og hæmmet af de potentielt mange ukendte øjne, der kan følge deres interaktion”, som det var tilfældet for lærerne i det kommunale it-projekt, men min oplevelse her, har nærmere været, at det er med til understøtte bloggen som autentisk interaktionsredskab . Det har været meget motiverende for mig, at jeg har haft et publikum, som har villet og kunnet diskutere/kommentere.

Min udfordring har i den sammenhæng mere været, at jeg gerne har villet fortælle om bl.a. det kommunale it-projekt, men samtidig har ment, at jeg ikke har kunnet fortælle helt åbent om, hvilken kommune jeg har talt om. Det kan gøre meget for forståelsen hos læserne af bloggen. Også en problemstilling, som også Dohn og Johsen tager fat på . Der kan også være etiske begrundelser for, at man ikke bør offentliggøre bloggen. Selvom selve projektet samlet set var en stor succes, så har jeg frygtet, at jeg på trods af det alligevel har kunnet komme til at udstille nogen. For det er jo “modtagerne, der bestemmer budskabet” eller hvad? Hvis du fx spørger Luhmann, så … jo. Men som jeg læser tankerne bag MMD  , så stimulerer denne model netop refleksion og meta-læring:

“(…)The online collaborative, dialogic request and emphasis of the MMD model stimulates such reflective metalearning, or self-inspection and awareness at different reflective levels, on the basis of the characteristic dimension of distance, which is an inherent valuable characteristic of a networked stage, inviting a duality of dialogic and reflective thinking independently of time and space”

Vi sættes netop  i en kontekst, hvor der sorteres, lyttes, deltages, læses, diskuteres, stillingtages og meget mere. Alt dette er med til, at vi lærer på et andet niveau. Vi hjælpes af det virtuelle rum, for ”(…) entering virtual networked reality enhances reflection by excluding the first “unconscious” level of learning. When entering the virtual space, the learner arrives at level 2 as the minimum possibility (…)” . Vi lærer ikke ubevidst i det virtuelle rum.

Et blik fremad

I mine indlæg har jeg været igennem refleksion, meta-læring, kritisk tænkning, demokratiske værdier, diskussioner, personlig stillingtagen, erfaringsudveksling m.m.,  og jeg kan overføre de mange overvejelser omkring dialogen på bloggen (Et kommunalt it-projekt – Del 3) og min viden om bloggen som læringsredskab til min nuværende praksis. Der vil komme flere situationer/projekter, hvor jeg enten vil skulle foreslå eller forklare om bloggens muligheder. Her kan jeg trække på min viden.

Litteratur

Downes, S. (2004). Educational Blogging. EDUCAUSE Review, 39(5), 14–26. https://net.educause.edu/ir/library/pdf/ERM0450.pdf
Sorensen, E. K., & Murchú, D. Ó. (2006). Enhancing learning through technology. Information Science Pub.

Troels Gannerup Christensen

Jeg er ansat som lektor hos Læreruddannelsen i Jelling, hvor jeg underviser i matematik, specialiseringsmodulet teknologiforståelse, praktik m.m. Jeg har tidligere været ansat som pædagogisk konsulent i matematik og tysk hos UCL ved Center for Undervisningsmidler (CFU) i Vejle og lærer i udskolingen (7.-9. klasse) på Lyshøjskolen i Kolding. Jeg er ejer af og driver bl.a. hjemmesiderne www.lærklokken.dk og www.iundervisning.dk, ggbkursus.dk og er tidligere fagredaktør på matematik på emu.dk. Jeg går ind for, at læring skal være let tilgængelig og i størst mulig omfang gratis at benytte.

Leave a Reply

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments