0

Præsentation af send-anywhere.com

Send anywhere er en online digital ressource, som tillader, at man kan sende filer direkte mellem forskellige enheder. På hjemmesiden kan man hente apps eller downloade program til Windows.

Ressourcen bruges i mit projekt it-lærernetværket til hurtigt at videndele mellem fx deltagerne og mig i projektsammenhæng, deltagerne og deres elever i undervisningen osv..

Den skaber hurtigt og enkelt bro mellem elevernes produkter i undervisningen og lærerne (deltagerne). Den gør det, om man så må sige, let at videndele, og det er således meget i tråd med den pragmatiske tilgang, som også adresseres under H(Hverdagen) i HVIKU .

Ressourcen inddrages af nye brugere fra hele paletten af E. Rogers model  over, hvordan noget nyt spredes i en befolkning. Brugerne ser nemlig meget hurtigt meningen med den. Ressourcen er i projektsammenhæng bidragende til, at deltagerne hurtigt og enkelt får videndelt fra undervisningen og ind i projektet. De kan let overføre video og billeder af egen undervisning og elevprodukter, som skal bruges i deres formater. Tidligere har netop dette været en opgave med flere it-mæssige benspænd, forstået på den måde, at det både har været svært for lærerne at få fat i elevernes produkter og også efterfølgende at få delt det ind i lærernetværket. Der har været pladsmæssige begrænsninger, udfordringer ved overførsel mellem forskellige enheder (Chrome, mobiltelefoner, iPads, PC m.fl.)

Jeg har nedenfor indlejret den video, som jeg også viste på 2. seminar.

Oversigt:

Pris: gratis

Sprog: engelsk

 

Delingsmuligheder:

  • QR-kode
  • Send til anden enhed
  • SMS

  • Link
  • 6 cifret kode
  • Email

Brugermuligheder:

Der kan oprettes en bruger via apps og via programmet. Der kan IKKE oprettes en bruger i browseren.

Med login

Send: Ubegrænset antal/type filer

Upload til sky: Ja

Tilgængelig: 24 timer

Download: ubegrænset antal gange

Uden login

Send: Ubegrænset antal/type filer

Upload til sky: Nej

Tilgængelig: 10 minutter

Download: 1 gang

 

Apps

Send Anywhere
Pris: Gratis

Program til Windows

 

Videopræsentation

Herunder præsenterer jeg en online ressource ved navn ‘Send anywhere’, som svar på en opgave i valgmodulet ‘Projektledelse i skoleudvikling” på MIL-studiet.

Rettelse til videoen: Man kan godt sende til flere, når man har oprettet sig som bruger.

 

Litteratur

Sørensen, B. H. (2013). HVIKU - It i fagene i skolens hverdag – en organisationsmodel.
Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen! IT og undervisninge, 34(1), 15–21. https://pure.au.dk/ws/files/34337958/HJ_LP3_itvejledernes_blad_2010.pdf

Troels Gannerup Christensen

Jeg er ansat som lektor hos Læreruddannelsen i Jelling, hvor jeg underviser i matematik, specialiseringsmodulet teknologiforståelse, praktik m.m. Jeg har tidligere været ansat som pædagogisk konsulent i matematik og tysk hos UCL ved Center for Undervisningsmidler (CFU) i Vejle og lærer i udskolingen (7.-9. klasse) på Lyshøjskolen i Kolding. Jeg er ejer af og driver bl.a. hjemmesiderne www.lærklokken.dk og www.iundervisning.dk, ggbkursus.dk og er tidligere fagredaktør på matematik på emu.dk. Jeg går ind for, at læring skal være let tilgængelig og i størst mulig omfang gratis at benytte.

Leave a Reply

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments