Ucviden.dk – Legepladsen som et uformelt læringsmiljø: Et casestudie af hvordan pædagoger tænker legepladsens uformelle læringsmiljøer ind i forhold til arbejdet med læreplanstemaet “natur og naturfænomener”

Projektet Legepladsen som et uformelt læringsmiljø er et nyligt afsluttet casestudie i en førskolegruppe i en børnehave. I studiet blev der samlet empiri ind, som ved at følge pædagoger og børn i uderummene på legepladsen belyser, hvorvidt pædagoger er opmærksomme på, hvordan børn bruger uderummet. Ligeledes belyses der i hvilken grad pædagoger inddrager tanker om materialitet og intentionel brug af omgivelserne i forhold til at indrette læringsmiljøer, der skal understøtte børns naturfaglige undersøgelser. Projektet blev gennemført i perioden 1.1.2017 til 31.12.2018 og blev i udgangspunktet tilrettelagt som to perioder med indsamling, systematisering af data, kodning af data og analyse. Fokus for generering af data i projektet var særligt på de fysiske rammer, som udgør og udfylder legepladsens areal i børnehaven, og hvordan de får betydning for hvordan pædagogerne orkestrerede uformelle læringsmiljøer i børnehavens hverdagsliv. De fysiske rammer og legepladsens genstande fik dog ikke lov at tale for sig selv, men blev undersøgt i en optik, som kombinerede et teoretisk blik på de fysiske rammer med informanternes overvejelser og brug af disse i hverdagen. Fotos og video i særdeleshed var i dette projekt således af stor betydning for at kunne give detaljerede analyser af sociale handlinger mellem materielle genstande, steder og børn (Davidsen & Kjær, 2018, 88). De primære fund i projektet beskriver de steder, der under besøg i børnehaven er observeret som ”børnenes egne steder”, altså steder hvor børnene færdes og giver udtryk for, at de har et tilhørsforhold til. Ligeledes beskriver de primære fund ”voksnes steder til børn”, som er planlagt, designet og kodet med bestemte betydninger rettet mod børn (Rasmussen, 2006). I relation til dette har det også været interessant at kigge nærmere på de tilfælde, hvor det opleves at være sammenfald mellem ”børns steder” og ”voksnes steder til børn”. Her er det interessante ikke den kvantitative fordeling mellem de forskellige kategorier, men i større grad at blive klogere på, hvordan børn faktisk indtager og betydningstilskriver, hvor der opleves sammenfald mellem børns steder og voksnes steder til børn. Generelt tegner der sig et billede af at rum, materialitet og omgivelsernes ”feature” eksisterede som en implicit overvejelse i forhold til at understøtte pædagogisk aktivitet ind i legemiljøer, men også at refleksioner over indretning af omgivelserne og brug af genstande i højere grad kunne tænkes ind og være afsæt for selvstændig refleksion i arbejdet med science. Data fra observation og interview af børns steder og voksnes steder til børn viste, at pædagoger kun i enkelte tilfælde og uden systematik medtænkte viden og erfaring fra børns leg og adfærd på børns steder i den didaktiske tilrettelæggelsen af voksne naturfaglige steder til børn