Dette er en modelleringsopgave, som med fordel kan laves med elever sidst på mellemtrinnet og i udskolingen.
Beskrivelse
Firmaer har ofte, som en del af deres forretningsmodel, matematiske modeller for, hvor meget kunderne skal betale for de produkter, som sælges. Microsoft sælger sin kontorpakke, som tilbyder en række programmer. Deriblandt Word, Excel og PowerPoint.
Opgave
Fremstil i et regneark en model for Microsoft, som firmaet kan benytte til at finde den pris, som en kunde kan komme til at betale. Afprøv i mindre grupper.
Hjælp
Der skal i regnearket tages højde for
- Abonnementets længde – måned, år osv.
- Privat eller virksomhed – moms m.m.
- Brugere, som er omfattet af abonnementet – familie, medarbejdere, antal af brugere m.m.
- Antallet af produkter, som er omfattet af abonnementet
- Evt. rabatter