Læst 56 gange
Ucviden.dk har udgivet:
Formålet med dette notat er at give en fagligt opdateret introduktion til temaet ”engineering i skolen”, dvs. undervisning, der henter inspiration og indhold fra ingeniørers arbejde, men udspiller sig uden for de egentlige ingeniøruddannelser, fra 0. til 12. klasse. I notatet anvendes udtrykkene ”engineering”, ”engineering-undervisning” og ”engineering i skolen” i flæng. Vi refererer til det danske projekt, som forestås af Engineer the Future, og blandt andet støt-tes af Villumfonden, ved at bruge kursiv: Engineering i skolen. Engineering i skolen som et selvstændigt tema er et ungt didaktisk felt med kun 10-15 år på bagen. Men feltet er vokset hastigt. Som del af det generelle behov for at uddanne flere unge inden for STEM-fagene – og uddanne dem bedre – er der både nationalt og internationalt fokus på at udvikle alle fire fagområder. Ikke mindst E’et, der altså kom lidt sent fra start, men nu spurter fremad. Notatet giver en indføring i, hvordan engineering i skolen beskrives i international litteratur, hvordan det begrundes som et tema i den generelle undervisning og hvordan der arbejdes i tre store engine-eringprojekter i hhv. USA, Sverige og UK. Vi ser også på engineerings potentiale for at påvirke un-dervisningen i naturfagene, hvad engineering betyder for børns læring og motivation, og hvilke krav man bør stille til læreres uddannelse og efteruddannelse. Hvad kan man lære af erfaringerne og af forskningen? På baggrund af den internationale status beskriver vi derefter situationen på engineeringområdet i det danske skolesystem. Hvilke typer af engineeringundervisning er allerede etableret, hvilke frem-tidige muligheder der er, og hvad skal man være opmærksom på i forhold til udvikling, udbredelse og forankring? Notatet er ikke et akademisk review, hvor man afsøger forskningsdatabaser systematisk og deref-ter refererer al relevant litteratur, man kan lokalisere. I stedet har vi brugt en såkaldt sneboldmeto-de, hvor vi har taget udgangspunkt i en række centrale nyere artikler og rapporter og derefter har lokaliseret de mest citerede og relevante henvisninger i de tilhørende referencelister. Dermed mener vi, at vi har været i gennem relevant forskningslitteratur som har høje citationstal og/eller indeholder betydningsfuld kvalitetsforskning. Metoden indebærer, at vi også har læste en række rapporter og policypapirer, som netop ikke er forskningsbaserede, men giver et indblik i den retorik og de argumenter, som fra aktørernes side gives for at fremme STEM og engineering. Vi håber, at det fremgår af sammenhængen, hvornår notatet beskæftiger sig med uddannelsespolitisk programsætning, og hvornår der er tale om at referere fagligt funderet, kritisk forskning. Alle fire forfattere deltager i projektet Engineering i skolen, som pt er i gang med det andet ud af tre projektår. Som en del af projekter har vi været med til at udvikle en dansk engineering-didaktik for grundskolen (Auner, Daugbjerg, Nielsen, & Sillasen, 2018) og til at udvikle, gennemføre og evaluere den første runde af kompetenceudvikling af lærere i grundskolen. I notatet har vi på den ene side bestræbt os på at undgå bias, der kunne skyldes vores involvering i et konkret projekt på området, og på den anden side har vi forsøgt at vurdere udsagn og konklusio-ner på baggrund af den erfaring, vi gennem projektet har opnået med engineering i skolen. Tak til Villumfonden for støtte til arbejdet med at skrive notatet.