0

Videnskab.dk – Reguleringsteori: Forstå metoden bag den matematiske slankekur

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “I min forskningskarriere har jeg arbejdet med reguleringsteori inden for næsten samtlige industrielle sektorer:Vindmøller, motorer, kraftværker, pumper, varmesystemer, kølesystemer, flyvemaskiner, satellitter, robotter, biler og meget andet.Og så danner det baggrunden for en ny bog om en effektiv metode til vægttab. Det kan du snart læse mere om i en artikel på Videnskab.dk.Reguleringsteori er nemlig en lille, men utrolig vigtig videnskabelig komponent i stort set al slags teknologi, hvor nogle fysiske størrelser automatisk skal indstille sig på det rigtige niveau.De færreste ved dog, hvad betegnelsen reguleringsteori egentlig dækker over.Hvad er reguleringsteori?Kort fortalt er reguleringsteori teorien om tilbagekoblede systemer.Opklarede det sagen? Måske” Læs mere på: Videnskab.dk – Reguleringsteori: Forstå metoden bag den matematiske slankekur

0

Videnskab.dk – Reguleringsteori: Forstå metoden bag den matematiske slankekur

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “I min forskningskarriere har jeg arbejdet med reguleringsteori inden for næsten samtlige industrielle sektorer:Vindmøller, motorer, kraftværker, pumper, varmesystemer, kølesystemer, flyvemaskiner, satellitter, robotter, biler og meget andet.Og så danner det baggrunden for en ny bog om en effektiv metode til vægttab. Det kan du snart læse mere om i en artikel på Videnskab.dk.Reguleringsteori er nemlig en lille, men utrolig vigtig videnskabelig komponent i stort set al slags teknologi, hvor nogle fysiske størrelser automatisk skal indstille sig på det rigtige niveau.De færreste ved dog, hvad betegnelsen reguleringsteori egentlig dækker over.Hvad er reguleringsteori?Kort fortalt er reguleringsteori teorien om tilbagekoblede systemer.Opklarede det sagen? Måske” Læs mere på: Videnskab.dk – Reguleringsteori: Forstå metoden bag den matematiske slankekur

0

Videnskab.dk – Matematisk model forklarer lyden bag fingerknæk

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “»Knæk!«  Lyden af knækkende fingre kan drive de fleste til vanvid. Præcist hvad der skaber den karakteristiske lyd er dog blevet diskuteret i mere end en menneskealder. Nu lader det til, at amerikanske og franske forskere endelig har knækket koden. Forskerne har opdaget, at knækkene kan forklares ved hjælp af tre matematiske ligninger, der tilsammen skaber en komplet matematisk model for fænomenet. Det skriver BBC.  Modellen bekræfter teorien om, at lyden skabes, fordi små bobler i væsken omkring leddet brister, når trykket ændrer sig.  »Når vi knækker vores fingre, trækker vi faktisk vores led fra hinanden. Og når vi” Læs mere på: Videnskab.dk – Matematisk model forklarer lyden bag fingerknæk

0

Videnskab.dk – Matematisk model forklarer lyden bag fingerknæk

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “»Knæk!«  Lyden af knækkende fingre kan drive de fleste til vanvid. Præcist hvad der skaber den karakteristiske lyd er dog blevet diskuteret i mere end en menneskealder. Nu lader det til, at amerikanske og franske forskere endelig har knækket koden. Forskerne har opdaget, at knækkene kan forklares ved hjælp af tre matematiske ligninger, der tilsammen skaber en komplet matematisk model for fænomenet. Det skriver BBC.  Modellen bekræfter teorien om, at lyden skabes, fordi små bobler i væsken omkring leddet brister, når trykket ændrer sig.  »Når vi knækker vores fingre, trækker vi faktisk vores led fra hinanden. Og når vi” Læs mere på: Videnskab.dk – Matematisk model forklarer lyden bag fingerknæk

0

Videnskab.dk – Hvorfor skal vi vide noget om primtal?

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Primtal er mere end positive heltal, der kun kan divideres med tallet 1 og sig selv og stadig give et helt, positivt tal. Primtal er nemlig et matematisk mysterie. Et mysterie, som matematikerne har forsøgt at afdække, lige siden Euklid cirka 300 år før vor tidsregning beviste, at der findes uendeligt mange primtal.For nylig blev det hidtil største primtal fundet i forbindelse med et igangværende projekt – GIMPS-projektet eller ‘The Great Internet Mersenne Prime Search’ – der har til formål at afsløre primtal af en særlig sjælden art.Afgørende, at vi har kendskab til egenskaberDet nyfundne primtal har intet mindre end 23.249.425 cifre” Læs mere på: Videnskab.dk – Hvorfor skal vi vide noget om primtal?

0

Videnskab.dk – Hvorfor skal vi vide noget om primtal?

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Primtal er mere end positive heltal, der kun kan divideres med tallet 1 og sig selv og stadig give et helt, positivt tal. Primtal er nemlig et matematisk mysterie. Et mysterie, som matematikerne har forsøgt at afdække, lige siden Euklid cirka 300 år før vor tidsregning beviste, at der findes uendeligt mange primtal.For nylig blev det hidtil største primtal fundet i forbindelse med et igangværende projekt – GIMPS-projektet eller ‘The Great Internet Mersenne Prime Search’ – der har til formål at afsløre primtal af en særlig sjælden art.Afgørende, at vi har kendskab til egenskaberDet nyfundne primtal har intet mindre end 23.249.425 cifre” Læs mere på: Videnskab.dk – Hvorfor skal vi vide noget om primtal?

0

Videnskab.dk – Kvantekryptering er det stærkeste våben mod hackere

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Dine feriebilleder er spredt for alle vinde, og din netbank står på vid gab. Mareridtet bliver til virkelighed for flere og flere indbyggere i den digitale tidsalder, og problemet bliver ikke mindre, når hackerne snart får fat i et nyt redskab: den kraftfulde kvantecomputer. Med sin regnekraft og sine algoritmer er kvantecomputeren en bombe under fremtidens IT-sikkerhed, og teknologien stiller større krav til den måde, vi håndterer vores data. Du kan læse mere om teknologien bag kvantecomputere her.  Vores bedste håb er den såkaldte kvantekryptering, fortæller Christian Scheffmann Jacobsen, der er postdoc ved Institut for Fysik på DTU, i Videnskab.dk’s ugentlige podcast.  Den” Læs mere på: Videnskab.dk – Kvantekryptering er det stærkeste våben mod hackere

0

Videnskab.dk – Skak i skolen gør børn bedre til matematik

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Smid skoleskak på skemaet. Det vil få børnene til at lære matematik hurtigere. Sådan lyder budskabet i et nyt videnskabeligt studie, der viser, at børn, hvis lærere implementerer skoleskak i matematikundervisningen én time om ugen, lærer matematik meget hurtigere end deres jævnaldrende. Forskningsresultatet vækker jubel blandt forskerne bag det. »Effekten rammer især de børn, som ikke trives, og dem, som keder sig i undervisningen. Det synes vi er rigtig fedt, for ofte er det netop de børn, vores indsatser i skolen ikke når. De børn, som klarer sig fint og er glade, har dog ingen større effekt af det,« fortæller” Læs mere på: Videnskab.dk – Skak i skolen gør børn bedre til matematik

0

Videnskab.dk – Bohr-breve afslører: Matematikkens ‘Nobelpris’ bliver uddelt på forkert grundlag

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Hvert fjerde år hædres matematikkens genier med den prestigefyldte Fieldsmedalje. Den er blevet kaldt for matematikkens svar på en ‘Nobelpris’ og uddeles hvert fjerde år af den Internationale Matematiske Union til mellem to og fire ekstraordinære matematikere. Nu afslører nogle gamle breve fra den danske matematiker (og fodboldspiller og bror til Niels Bohr) Harald Bohrs hånd, at medaljen faktisk uddeles på det helt forkerte grundlag, skriver sciencemag.org. Det er den amerikanske videnskabshistoriker og post doc ved Dartmouth College, Michael Barany, der har fundet brevene, og han fortæller til sciencemag.org, at brevene viser, at prisens oprindelige formål »grundlæggende” Læs mere på: Videnskab.dk – Bohr-breve afslører: Matematikkens ‘Nobelpris’ bliver uddelt på forkert grundlag

0

Videnskab.dk – Bohr-breve afslører: Matematikkens ‘Nobelpris’ bliver uddelt på forkert grundlag

Videnskab.dk har til emneordet ‘matematik‘ netop skrevet, at: “Hvert fjerde år hædres matematikkens genier med den prestigefyldte Fieldsmedalje. Den er blevet kaldt for matematikkens svar på en ‘Nobelpris’ og uddeles hvert fjerde år af den Internationale Matematiske Union til mellem to og fire ekstraordinære matematikere. Nu afslører nogle gamle breve fra den danske matematiker (og fodboldspiller og bror til Niels Bohr) Harald Bohrs hånd, at medaljen faktisk uddeles på det helt forkerte grundlag, skriver sciencemag.org. Det er den amerikanske videnskabshistoriker og post doc ved Dartmouth College, Michael Barany, der har fundet brevene, og han fortæller til sciencemag.org, at brevene viser, at prisens oprindelige formål »grundlæggende” Læs mere på: Videnskab.dk – Bohr-breve afslører: Matematikkens ‘Nobelpris’ bliver uddelt på forkert grundlag