Jeg har tidligere skrevet en top 10 over værktøjer, som kunne være gode at anvende på MIL-studiet. Her vil jeg nu komme med en ‘Top 3’ med nye forslag.
1. CAPTI
Capti er en rigtig god tjeneste, som tilbyder oplæsning af tekst. Det betyder, at man kan hente pdf’er ind i programmet/appen og få det hele læst op. Det giver muligheder. Få fx læst en tekst op, mens du kører i bilen. Det er muligt at trække tekster ind fra fx Google-drev, Dropbox og mange flere steder. Appen er som udgangspunkt gratis, men tilbyder også, at man tilkøber flere og bedre stemmer.
Hjemmeside
App Store / IOS
Windows
2. LIGHTSHOT
Lightshot er et rigtig godt og gratis program til at tage skærmbilleder på både PC og Mac. Derudover så får man mulighed for at tegne, skrive og markere områder meget let. Skærmbilledet kan efterfølgende gemmes på computeren eller uploades til skyen.
Hjemmeside
Mac
Windows
3. Voice Recorder Pro
Voice Recorder Pro er en app, som giver mulighed for at optage, redigere og gemme lyd. Og den gør det godt. Det er nemt at klippe og kopiere i lyden. Det er nemt at dele og gemme lyden efterfølgende.
App Store / IOS
Tak 🙂
Det var så lidt, Anne. Capti er forøvrigt en super god app. Jeg lytter til litteraturen i bilen, når jeg kører til og fra arbejde.