Så blev vi færdige med førsteårsprojektet, som for os handlede om at differentiere undervisningen i en læringsplatform. Problemformuleringen lød
Hvordan kan en læringsplatform understøtte lærerens arbejde med undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip i heterogene elevgrupper?
Et spændende og samtidig meget udfordrende arbejde. Vi benyttede fremtidsværkstedet som metode.
Vi brugte i gruppen meget tid på formen. Det var en vigtig, men til tider også trættende opgave. Vi kom frem til følgende form for vores opgave. Jeg lister den herunder:
- Abstract (engelsk)
- Læsevejledning
- Indhold
- Baggrund for projektet
- Problemstilling
- Problemformulering
- Begrebsafklaring
- Afgrænsning
- Teori
- Læringsplatform
- Metodeafsnit
- Videnskabsteori
- Analyseafsnit
- Diskussion
- Konklusion
- Perspektivering
- Litteratur
- Bilag
Vi brugte meget tid på at finde ud af, hvilke punkter opgaven skulle indeholde, hvilket dog (forhåbentlig) har været med at opkvalificere os som gruppe set i forhold til masteropgaven. Målet er således, at vi næste år i endnu højere grad kan fokusere på indholdsdelen og komme et spadestik dybere i teorien.