Send anywhere er en online digital ressource, som tillader, at man kan sende filer direkte mellem forskellige enheder. På hjemmesiden kan man hente apps eller downloade program til Windows.
Ressourcen bruges i mit projekt it-lærernetværket til hurtigt at videndele mellem fx deltagerne og mig i projektsammenhæng, deltagerne og deres elever i undervisningen osv..
Den skaber hurtigt og enkelt bro mellem elevernes produkter i undervisningen og lærerne (deltagerne). Den gør det, om man så må sige, let at videndele, og det er således meget i tråd med den pragmatiske tilgang, som også adresseres under H(Hverdagen) i HVIKU .
Ressourcen inddrages af nye brugere fra hele paletten af E. Rogers model over, hvordan noget nyt spredes i en befolkning. Brugerne ser nemlig meget hurtigt meningen med den. Ressourcen er i projektsammenhæng bidragende til, at deltagerne hurtigt og enkelt får videndelt fra undervisningen og ind i projektet. De kan let overføre video og billeder af egen undervisning og elevprodukter, som skal bruges i deres formater. Tidligere har netop dette været en opgave med flere it-mæssige benspænd, forstået på den måde, at det både har været svært for lærerne at få fat i elevernes produkter og også efterfølgende at få delt det ind i lærernetværket. Der har været pladsmæssige begrænsninger, udfordringer ved overførsel mellem forskellige enheder (Chrome, mobiltelefoner, iPads, PC m.fl.)
Jeg har nedenfor indlejret den video, som jeg også viste på 2. seminar.
Oversigt:
Pris: gratis
Sprog: engelsk
Link: send-anywhere.com
Delingsmuligheder:
- QR-kode
- Send til anden enhed
- SMS
- Link
- 6 cifret kode
Brugermuligheder:
Der kan oprettes en bruger via apps og via programmet. Der kan IKKE oprettes en bruger i browseren.
Med login
Send: Ubegrænset antal/type filer
Upload til sky: Ja
Tilgængelig: 24 timer
Download: ubegrænset antal gange
Uden login
Send: Ubegrænset antal/type filer
Upload til sky: Nej
Tilgængelig: 10 minutter
Download: 1 gang
Apps
Videopræsentation
Herunder præsenterer jeg en online ressource ved navn ‘Send anywhere’, som svar på en opgave i valgmodulet ‘Projektledelse i skoleudvikling” på MIL-studiet.
Rettelse til videoen: Man kan godt sende til flere, når man har oprettet sig som bruger.