Jeg vil i det sidste af indlæggene, hvor jeg har reflekteret over situationer fra min egen arbejdspraksis, komme med nogle få forsigtige bud på, hvad man bør være opmærksom på, når man vil forsøge at indføre bloggen som et læringsredskab. Overvejelserne bygger bl.a. på Dohn og Johnsen og Downes’ tanker  om blogs.

Mange overvejelser

Indledningsvis er der selvfølgelig mange ting, som man bør have med i sine overvejelser i forbindelse med indførelse af bloggen og jævnfør Dohn og Johnsen er det i stikord bl.a.

• lærerens rolle/deltagelsesgrad (i dette eksempel: konsulenterne, it-vejlederne),
• aktiviteter og interaktion mellem de lærende (de lærende/eleverne er i dette projekt: lærerne),
• opgaver,
• individuelle kontra fælles blogs,
• kommunikationens fokus (indhold, form, skrivestil, kritisk vinkel, supplerende teoretisk perspektiv, eksempler m.m.),
• “promtere”,
• integration af blogs med andre læringsaktiviteter og evalueringsformer,
• bloggens adgang og åbenhed m.m..

Start med dialog

I Et kommunalt it-projekt – Del 2 skrev jeg om vigtigheden i, at man gør sig klart, hvilket formål dialogen på bloggen skal have. Dohn og Johnsen nævner her 5 hovedformål. Det er i følge Dohn og Johsen vigtigt, at lærerne indledningsvis gør sig overvejelser omkring dette, men jeg mener også, at de lærende skal gøres opmærksom på dette.

Den dialog, som skal føres på bloggen af de lærerende og lærerne bør også have nogle helt specifikke krav til, hvordan den vurderes . Hvordan skal fx indholdet og kommentarerne vurderes? Hvordan vurderes de kvalitativt og kvantitativt?

Hvad er en blog? Hvorfor blogge? Hvor kan man blogge?

En af de store udfordringer er i følge Sørensen og Andersen , at lærerne ikke er blevet introduceret for teknologierne. Kendskab til bloggen som læringsredskab eller bare bloggen generelt var også ny viden for langt de fleste lærere i it-projektet . Sammen med synliggørelsen for de lærende af et eller flere af de 5 førnævnte hovedformål, så kunne man derfor vise en eller flere videoer, som netop havde til formål at forenkle og forklare, “Hvad målet er med bloggen!”, “Hvad en blog er!”, “Hvorfor man blogger!” og “Hvor man blogger!”. Jeg har kort lavet nedenstående video, som skal vise, hvad jeg mener med det. Videoen skal ikke ses, som et færdigt produkt, men blot som visualisering af, hvad jeg mener.

Fælles eller individuelle blogs?

Dohn og Johsen nævner dette som et didaktisk pædagogisk ligeværdigt valg (enten det ene eller det andet), mens Henry Farrell nævner det , som et slutmål i beskrivelsen af de 5 “udviklingstrin”, hvor 5. trin vil være, at eleverne, om man så må sige, står på egne ben via egne blogs. Sidstnævnte model udfordrer mit syn på bloggen. Er det et mål, at eleverne selv skal føre deres egen blog?

I min optik burde man i det kommunale it-projekt have samlet de forskellige blogs på 1 sted. Evt. lukket af for offentligheden eller kun åben for den enkelte skoles lærere. Det havde givet tryghed hos de lærere, som var nervøse for at blive udstillet . Det at man samler blogs ét sted giver også et samlet designmæssigt udtryk. Det bliver nemmere at navigere rundt for deltagerne. Det er fx noget, som udnyttes med den tidligere gratis hjemmeside kidblog.org. En måde at omgå dette på er at abonnere på RSS-feeds. Men er det en “plan B”?

Valg af bloggingplatform

Der findes mange hjemmesider, som tilbyder mulighed for at blogge. I indlægget ‘5 steder på nettet, som får dig i gang med at blogge‘ har jeg gennemgået en række steder på nettet og beskrevet, hvad de hver især kan tilbyde. Jeg har forsøgt at belyse nogle af udfordringerne, som Dohn og Johnsen beskriver og inddrager nogle helt konkrete punkter på baggrund af mine egne erfaringer, som man bør have overvejet inden man vælger en bloggingplatform, vha.  nedenstående ikoner/skema:

De ovenstående kategorier/ikoner illustrerer således mange af de ting, som er vigtige at gøre sig overvejelser omkring, inden man som underviser vælger, hvilken bloggingplatform man vil have de lærende til at blogge på. Det burde projektlederne have taget med i deres overvejelser.

Hvilke platforme er der at vælge imellem?

Svaret på dette spørgsmål kunne gives ved at have lavet en liste i stil med ‘5 steder på nettet, som får dig i gang med at blogge‘, som lærerne kunne have valgt mellem. Man kunne også have ladet lærerne finde den rette platform til dem selv ved, at lærerne selv skulle have gennemgået en række platforme via en liste af punkter. Således ville lærerne muligvis også have følt mere ejerskab for projektet.

Vejledninger

Man kunne også have benyttet sig af skærmvideoer, som kunne fortælle og hjælpe lærerne i at anvende og inddrage en række forskellige bloggingsider/platforme. Et lille eksempel på en vejledning herunder:

Videovejledningerne kunne lette overgangen for de lærere, som er it-teknisk udfordrede. Noget, som kunne imødekomme den tidligere nævnte udfordring, som jf. Sorensen og Andersen  ligger i, at lærerne ikke automatisk inddrager ICT i undervisningen, idet de ikke er blevet introduceret for teknologierne og ikke evner at inddrage dem didaktisk.

Bloggen i udviklingstrin

I eksemplet med it-projektet er projektlederne lærerne og lærerne er de lærende/eleverne, når man skal forstå Henry Farrell, som fortæller om 5 “udviklingstrin” i læreres brug af bloggen.

Bloggen fungerer (frit oversat) :

1. som informationskanal til eleverne. Det er nemmere i følge læreren at dele informationerne her. Eleverne læser med.
2. stadig som informationskanal, men med den udvidelse, at læreren linker til relevante links/materiale andre steder på nettet. Eleverne læser med.
3. som rum for klassediskussioner. Eleverne opdager hinanden og opdager andre med samme synspunkter.
4. som en seminar- og gruppeblog, hvor eleverne bidrager til indholdet, forståelse og opsummering af materiale. Det gør det nemmere for læreren og eleverne.
5. som individuel blog. Eleverne opretter deres egen blogs.

Det var min oplevelse, at projektledernes blogs i det kommunale it-projekt i virkeligheden kun fungerede på trin 1 og 2 jf. ovenstående 5 udviklingstrin. Det var i manges tilfælde alene informationsdeling på bloggen, hvilket ikke er med til at skabe refleksion og medejerskabsfølelse. Jeg synes, at det endnu tydeligere understreger vigtigheden i, at lærerne og eleverne bør føre dialog og diskussionerne på en samlet platform. Diskussionen bør være samlet i begyndelsen. Når diskussionen “koger” (læs fungerer), så spreder den sig til nye og andre steder på nettet.

Litteratur