En spændende og alligevel omsiggribende opgave ved studiet er, når jeg forsøger at tilegne mig ny viden, så bliver jeg udfordret på flere plan. Piaget ville sige, at jeg stræber mod homeostase, hvilket gør, at jeg tilpasser(adaption). Det står klart, at jeg på nogle områder assimilerer og på andre områder akkommoderer min viden (Piaget, J.). Jeg kæmper med/imod, at min egen forforståelses rettethed (Bruner) kan gemme nogle af de ting, som jeg ikke ser ved første øjekast. Luhmann ville sige, at jeg er i færd med at kompleksitetsreducere og skabe plads til nødvendig variation. Jeg kigger således lige nu på, hvorvidt min forståelse af og mit forsøg på at løse studiets opgave giver mening. Det står nemlig stadig lidt uvist hen, hvordan jeg skal forholde mig til opgaven.
Opgaven
Skrive individuelle blogindlæg:
- Alle abonnerer nu gennem feeds på de andres blogindlæg.
- Du skal skrive 3 indlæg, hvor egen arbejdspraksis reflekteres (målgruppe: MIL-studerende og MIL-undervisere).
- Du kan løbende vurdere/designe/manipulere din blog æstetisk.
Opsummerende refleksionsindlæg (Okt. 14 – 15)
- Du skal på baggrund af bl.a. din erfaring skrive et reflekterende indlæg om bloggens egnethed som refleksions- og formidlingsværktøj i egen arbejdspraksis.
- OBS! Indlægget skal placeres i forummet Blogs
Opgaven er således herover, men hvorvidt jeg skal skal forholde mig til bloggings indvirkning på (formidlingsdelen: min formidling til dem) og udvikling af (refleksionsdelen: de lærer/reflekterer gennem blogs) andre (elever/kursister), eller om jeg blot overordnet skal forholde mig til blogging, som refleksions- og formidlingsværktøj for mig i min praksis. For hvordan sætter jeg blogging i gang, når jeg hverken har elever eller længerevarende forløb med kursister/lærere? Bør jeg forsøge at få fat i en klasse, hvor jeg kan få lov til at undervise? Hvad gør de andre CFU-konsulenter, som er i mere eller mindre samme sted? Skal jeg have emperi i denne forbindelse? Skal andre afprøve blogging? Kan jeg snakke om, hvordan jeg i lyset af teorien ville have gjort?
Jeg vil snakke med min gruppe om det, når vi mødes online igen på mandag. Det gode i en båndsalat (For dem som kender til dette begreb) er, at problemet ikke er endelig, men blot kræver en blyant, for at man er i gang igen.
To be continued…
[…] stille og roligt fremad. Min stille frustration og usikkerhed fra sidste indlæg vedrørende båndsalat er blevet udskiftet med en større sikkerhed og tro på, hvad opgavens formål er. Langsomt og […]
Super refleksion, den med blyanten. Hvad de unge mennesker, der ikke kender til dette fænomen er gået glip af.