Dohn og Johnsen omtaler 5 såkaldte hovedformål. Man bør gøre sig klart, hvilket formål dialogen på bloggen skal tjene og tage disse overvejelser med som fokuspunkter for den didaktiske planlægning. Det er vigtigt at være bevidst om forskellene mellem de forskellige formål.

Ellers

“(…) risikerer man, at der i praksis opstår spændinger mellem det formål, man har tiltænkt bloggen, og de aktiviteter, man søger at sætte i gang. Spændinger, der kan give sig udslag i frustration hos både de lærende og underviseren, eller i at bloggen i praksis får andre formål og roller i læreprocessen end planlagt, eller ganske simpelt i manglende aktivitet på bloggen.”

Formålet bør være klart defineret

De tidligere omtalte lærere i det kommunale it-projekt skulle lave en blog, men det stod ikke klart for lærerne, hvilket formål bloggen havde. Det kom til udtryk gennem tydelig frustration fra lærernes side. De havde mange spørgsmål til, hvad formålet med bloggen var, men fik (set i bakspejlet) ikke tydelige svar. Eller … måske fik lærerne svar, men var præget af deres egen ‘forforståelses rettethed’ jf. Bruner og deres i’ndgangsforventning’ til, hvad en blog var. Det er vigtigt at vide formålet med bloggen, når man introducerer blogs som læringsredskab i undervisningen.

Dialogens 5 hovedformål

Dohn og Johnsen kategoriserer de 5 hovedformål for dialogen, som værende:

1. Faglig (emne/indholdsmæssig) forståelse.
2. Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer.
3. Kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge.
4. Tværgående (proces)vejledningfunktion.
5. Rum for personligt udtryk, ikke nødvendigvis fagligt relateret.

Lederne og de kommunale it-konsulenter, som stod for processen ønskede at indføre bloggen med formål 3 for øje, kobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhænge. Den viden, som de fik i projektet, skulle de forsøge at relatere til deres egen praksis. De skulle bruge bloggen til at illustrere og reflektere over aktiviteter fra praksis. Bloggen blev brugt til at beskrive eksempler fra praksis.

Interaktion og koordination

Selvom man skulle kommentere på de andre læreres blogs, så blev det en pseudo-øvelse for flere lærere. Aktiviteterne og interaktionen mellem lærerne var ikke tydelige og virkede ikke alle lige overvejede/koordinerede.

Et eksempel på dette var, at alle lærerne skulle skrive linket til deres egen blog ind i en Google-dokument og derigennem få mulighed for at se hinandens blog-URL’er. Men der var mange lærere i kommunen og i dokumentet. Oven i det, så havde ikke alle delt deres blog. Det besværliggjorde muligheden for at kommentere på andre læreres blogs, hvilket var et krav. Lærerne var meget fokuserede på, at deres refleksioner ikke skulle være offentlig tilgængeligt. Dette omtales også af Dohn og Johnsen , som noget som man skal være meget opmærksom på.

Ydre pres vs. indre motivation

Ønsket om at skrive på bloggen kom ikke indefra, men udefra. Kommunikationen var ikke unconstrained.

“As many writers have noted, writing a weblog appears in the first instance to be a form of publishing, but as time goes by, blogging resembles more and more a conversation. And for a conversation to be successful, it must be given a purpose and it must remain, for the most part, unconstrained.”

Dette dilemma nævnes også af Dohn og Johnsen , når de taler om lærerrollen, når denne skal understøtte, at “bloggen bliver et autentisk rum for erfaringsudveksling, diskussion og peronlig stillingtagen for de lærende” og samtidig skal sikre en læringsfokuseret aktivitet.

Det var andres ønske, som lærernes blogs skulle leve op til. Der var fare for, at der skete det, som Will Richardson beskriver:

“When the semester ends, “students drop blogging like wet cement.”

Og det gjorde lærerne også her. Man kan stadig se på deres blogs, at de ikke har fortsat skrivningen.

Hvordan så?

Det var ikke op til mig dengang, men hvad skulle jeg have gjort? Det vil jeg komme med nogle forsigtige bud på i næste indlæg.

Fortsættes …

Litteratur